Rådhuspladsen i kraftig tåge

Et lille tilbageblik: For nøjagtig 14 år siden, tog jeg et af mine yndlingsbilleder: Rådhuspladsen i kraftig tåge.

Jeg boede på Amager og studerede i Ballerup. Turen blev ofte taget på cykel – også på denne tågede forårsdag. Jeg havde mit kamera med mig: Et Canon IXUS i med kobber-front. 4 Megapixels og det hele. Jeg elskede det kamera.

Canon Digital Ixus I
Canon Digital IXUS i af David Gerard [Public domain], Wikimedia Commons

Rådhuspladsen havde en Sherlock Holmes agtig stemning over sig, så jeg stoppede og tog et par skud. Ikke så mange overvejelser – ren point and shoot. Små snapshots fra hverdagen. Men jeg kan meget godt lide øjeblikket, specielt på grund af cyklisten.

Jeg har haft det hængende i A4-print derhjemme i omkring ti år nu, så jeg håber at du også vil nyde det:-)

Snapshot fra hverdagen: Rådhuspladsen i kraftig tåge

Skriv et svar