Lerjevallen rundt

For et par år siden var jeg på udkig efter en ødegård i Sydsverige. Det føles som ferie at køre over Øresundsbroen, tage på indkøb i ICA og bo i komplet stilhed i skoven.

Det blev i stedet til et sommerhus i Holbæk. Men for halvanden uges tid siden var jeg på weekendtur med svigermekanikken i Sydsverige for at få en lille smag på ødegårdslivet.

Lørdag stod den på en tur til Mjönäs badplats – velkommen til forbudtland! Jeg synes sku’ det var for koldt til at bade. Men Felix blev ret glad for at fiske…

Søndag tog jeg rundt om den nærliggende sø Lerjevallen tidligt om morgenen. Alene. Med mit Olympus OM-D E-M5 Mark iii.

Og søndag efter en solid morgenmad, blev ungerne lokket med ud i skoven ved Lerjevallen, for at se hvad der ifølge svenskerne er Europas ældste egetræ. Men os danskere ved jo godt at Kongeegen i Jægerspris skov er ældre. Til gengæld er der små trolde i skoven ved Lerjevallen.

Lerjevallen rundt er en nem lille vandretur for begyndere og børnefamilier. Så jeg kan varmt anbefale den.

På trods af idyllen i Sydsverige, er jeg nu alligevel glad for at vi endte med at købe et sommerhus i Holbæk. Det ligger noget tættere på, og for en weekend betyder en halv times transport mere meget!

Skriv et svar