Se skønheden: Et Agfa LeBox 400 engangskamera. Det er en af de nemmeste og billigste måder at komme i gang med analog fotografering. 27 billeder for 50-60 kroner + fremkaldelse.
Til gengæld er det ikke verdens bedste kamera. Det er lavet udelukkende af plastic, og der er ingen knapper til kontrol af indstillinger. Så det gælder bare om at pege og skyde. Sådan kan jeg lide mit udstyr.
Jeg har haft kameraet med på Amarminoen, og lavet en lille video ud af det: Amarminoen med et Agfa LeBox 400. Se med:
Filmen blev fremkaldt hos Njal Foto på Islands Brygge, og er scannet med en Reflecta Combo Album Scan foto- og diasscanner. Reflecta scanneren er ikke markedets bedste – billederne kommer til at se ekstra retro ud, bl.a. på grund af en ganske stor mængde støv og et lidt rødt farvestik. Jeg har korrigeret billederne, så de så vidt muligt ligner de printede billeder fra Njal Foto (bare med lidt ekstra støv) – udforsk dem i galleriet herunder, for at se hvad du kan få ud af et billigt engangskamera:-)