Jeg sidder en søndag morgen og spiser en håndværker med smør og syltetøj. Sandra har sat en playliste med lidt ligegyldig baggrundsmusik på. Men pludselig kommer der et nummer, der fanger opmærksomheden.
“Hva’ er det for en sang?”
“Waiting med Alice Boman, en svensk sangerinde,” svarer hun.
I løbet af de næste måneders tid hører jeg lidt Alice Boman i ny og næ. Og så slår tanken mig: Mon hun spiller en koncert i nærheden, snart?
Jeg søger mig frem til Aliceboman.com, og navigerer lidt rundt på hendes website, Instagram– og Youtubeprofiler. Og det er lige efter min smag: Det virker nærmest som en hyldest til lomo-æstetikken, hvor det uperfekte, fejlene, ses som noget positivt og stemningsfuldt.
Det vækker min nysgerrighed, og jeg dykker lidt mere ned i hvem Alice Boman er.
Alice Boman
Alices musikalske solokarriere startede lidt ved en tilfældighed. Hun havde lavet en demo hjemme i sin bolig i Malmö. Adrian Records, et pladeselskab, fik fat på demoen, og kunne lide den som den var, upoleret og uperfekt.
Sidenhen er Bomans popularitet steget støt, og hendes musik er blevet brugt i flere film- og tv-produktioner, eksempelvis Suits, Papertown og Transparent.
Tilfældigheder, det upolerede og skud fra hoften er også nogen af grundstenene for lomo-æstetikken. Og dem gør Alice god brug af. Lad os se et par eksempler.
Aliceboman.com
Aliceboman.com har en meget simpel, flad informationsarkitektur (struktur) – der er en forside og seks undersider. Der er ikke et overflod af informationer.
Sitet ser noget hjemmekodet ud, men det er fint responsivt og opdateret. Sitet er lavet på squarespace platformen, og mit bud er at den non-designede æstetik er et bevidst valg. Den passer fint til musikken – jeg kan lide det.
Foto og video
I galleriet på aliceboman.com/gallery og på hendes instagram-profil, folder Alice Boman for alvor lomo-æstetikken ud. Så vidt jeg kan se, er en del af billederne skudt på film. Jeg kan i hvert fald ikke se EXIF-data (kamerainformationer) i billedfilerne. Flot!
Videoerne er også noget utraditionelle. Se f.eks. “Waiting,” som ligner et hofteskud fra musikvideoens start til slut. Beskæringen er noget anderledes, end hvad man plejer at se, og den maksimale kvalitet er 720p. I 2013 var 1080p vel standarden…. Dejligt:-)
Afrunding
Boman kommer snart til København – den 15. februar 2020. En lille koncert på Hotel Cecil. Jeg glæder mig til oplevelsen, og at komme ind i hendes audio-visuelle univers for en kort stund. Der er stadig billetter tilbage – jeg håber at vi ses der;-)
