Når man taler om Storbritannien nu om dage, handler det ofte om skattely for russere, stigende ulighed i samfundet, og ikke mindst BREXIT. Så da jeg cyklede på arbejde for nogen dage siden, slog tanken mig: Jeg må lave en BREXHITS spilleliste på Youtube.
Det startede en tur ned ad mindernes holdeplads: For lige omkring 25 år siden gik Cool Britannia sin sejrsgang verden over. Damien Hirst definerede kunstens æstetik, og bands som Blur og Oasis toppede alle hitlister.
Jeg gik selv i gymnasiet, og for mit vedkommende ramte musikken, britpoppen, noget, der gik lige i hjertet. Musikerne var sjove, seriøse, livlige, frække, og til tider lidt fanden i voldske – lige noget for en teenager, der er ved at definere sin egen smag og personlighed.
Jeg satte mig en fredag aften med en bajer, og genså en ordentlig bunke britpop musikvideoer. Og det gav mig en ubindelig lyst til at lave en vaskeægte britpop-video – en video, der ligner noget fra Storbritannien i midten af 90’erne.
Men hvordan er det lige at britpoppens visuelle univers ser ud? Det vil jeg prøve at kortlægge i denne artikel med det formål at lave en liste af visuelle retningslinier for en britpop video.
Britpoppen – en ubekymret genre
Britpop beskrives ofte som ubekymret, glad musik, der beskriver almindelige mennesker i ordinære situationer – musikkens svar på socialrealisme. Og den opskrift følger de fire store, Oasis, Suede, Blur og Pulp til perfektion. Men mange vil mene at det udelukker bands som Manic Street Preachers, der er for politiske, og Radiohead, der er for kunstneriske. Jeg inkluderer dem dog alligevel – de var trods alt en del af den britiske kultur-bølge, der strømmede ind over landet i midt 90’erne, og jeg skelnede personligt ikke om bandet var på en britpop-liste eller ej.
Så mine undersøgelser starter med de populære sange fra midt 90’erne – de sange, der for mit vedkommende definerer britisk pop i 90’erne. Vil du følge med i resten af artiklen, anbefaler jeg at du starter med at læne dig tilbage og ser alle videoerne i BREXHITS spillelisten. Men har du ikke tid til det, sørger jeg for lidt uddrag artiklen igennem;-)
Efter at have set alle videoerne igennem, tegner der sig to subgenrer – dem jeg kalder britalt (alt for alternative) og britrock.
Britalt – de alternative britpoppere
Britalt musikken har ofte pop-synth inspirerede elementer, og musikvideoerne byder ofte på satiriske, karikerede universer med masser af farve. Musikvideoerne fortæller historier, og der bruges ofte skuespillere til at føre handlingen frem. Se eksempelvis Blur med Country House og Pulp med Disco 2000.
Britrock
Britrocken er mere guitar-bas-og-trommer-baseret, og lidt mere hårdtslående og larmende end britalten. Videoerne er simple og drejer sig primært om bandet– handlingen er typisk noget lignende ”vi er et rock-band, og vi spiller djævelsk godt.” Se eksempelvis Oasis med Roll With It og Kula Shaker med Hush.
Britalt eller britpop?
Nogen af bandene/videoerne havner et sted mellem britalt og britrock, se eksempelvis Bluetones med Slight Return og Suede med Saturday Night, hvor der både er fokus på bandet, der spiller, krydsklippet med et andet narrativ/andre skud. Men størsteparten af bandene hælder mod britrockens simple udtryk.
Så den første pointe er: Vil du gå efter et satirisk-karikeret britalt univers, eller et mere simpelt band-on-tour britrock-univers? Jeg vil gå efter britrock-universet: Jeg var mest til britrock. Og så er det også lidt nemmere at lave en britrock video;-)
Retningslinier for britrock videoer
Et par videoer udmærker sig som 100% britrock videoer. Se f.eks. The Charlatans med How High og The Seahorses med Love is the Law.
Jeg har gennemgået alle videoerne for at identificere et sæt retningslinier for britrock-videoerne. De vil blive uddybet og eksemplificeret i de følgende afsnit.
4:3-formatet: Den skal skydes i 4:3 formatet. Det skyldes nok bare at det var standarden dengang. Sidenhen er 16:9 blevet standarden, men det er i opbrud nu hvor mobilen laver om på det hele. Så skyd i 4:3 format!
Sort/hvid: Sammenlignet med videoer, der bliver lanceret nu til dags, er mange britrock videoer i sort/hvid, eller har sekvenser i sort/hvid. Se f.eks. Some Might Say med Oasis og Beautiful Ones med Suede.
Glitches og det uperfekte: Der bruges mange glitches i form af farvejfejl og filtre. Ofte bruger britrocken en ”trashet” æstetik; Videoerne ligner at de er skudt håndholdt med et gammel Holga-kamera. Se f.eks. Supersonic med Oasis.
Simplicitet: Det er bare et band der spiller – og de ligner nogen, der har været til fest dagen før – se f.eks. Suede med Filmstar.
Dobbelteksponeringer: En del gange ses to videosekvenser, der overlapper hinanden – en simulering af en dobbelteksponering. Se f.eks. Oasis med Live Forever.
Slow-motion: I en række videoer vises korte sekvenser i slow-motion – se f.eks. Radiohead med Street Spirit (Fade Out).
Britrock videoer – den korte checkliste
Det bringer os frem til den helt korte checkliste for at lave en britrock video:
- Skyd i 4:3 format
- Videoen skal være simpel: Et band der spiller, krydret med lidt b-rolls
- Sørg for at der er masser af farvefejl og glitches
- Lav et par slow-motion sekvenser og dobbelt-eksponeringer hist og her
- Sørg for at noget af videoen er i sort/hvid – enten bandet der spiller eller b-rolls
- Kameraet skal være håndholdt – der må gerne være lidt rystelser
Og lad os så slutte festen af med nogen der ser super 90’er-smarte ud: Manic Street Preachers med Motorcycle Emptiness.
