Jeg har købt mig et nyt kamera. Eller rettere: Et 5 år gammelt kamera. Et Panasonic Lumix LX-100. Jeg havde en tilsvarende model for et par år siden, men blev aldrig helt vild med det. Nu begejstrer det mig. Men hvorfor er jeg faldet for et pensionsmodent kamera?
LX-100 vs LX-100 Mark ii
Da Lumix LX-100 kom på hylderne i 2014, fik det mange gode anmeldelser. Blandt andet skrev dpreview.com om kameraet: probably the best zoom compact ever made.”
Siden 2014 er der sket meget indenfor kamerindustrien. Der er kommet et LX-100 Mark ii, som både har højere opløsning og en trykfølsom skærm. LX-100 ii begejstrer også dpreview, men ikke i lige så høj grad som den første version – primært fordi konkurrenterne også har oppet sig.
Så hvorfor gå efter et LX-100 i 2020 (note: Jeg købte det i 2019), og ikke et LX-100 Mark ii?
Jeg tænker primært at bruge kameraet som et “ferie- og SoMe kamera.” Her betyder opløsning ikke så meget. LX-100 leverer op til 12MP. Min iMac 27″ Retina skærm har en opløsning på 5120 x 2880px, men den effektive opløsning er 2560 x 1440px på grund af pixel-dublering. Det giver en opløsning på ca. 3,6MP. Så kameraets 12MP er altså rigeligt, også hvis billederne skal roteres og beskæres en anelse.
Taktil brugergrænseflade
Manglen på en trykfølsom skærm kunne godt være en deal-breaker. Til gengæld er betjeningen af LX-100 i høj grad baseret på knapper og hjul: Blændetallet justeres på objektivet, og lukkertid og eksponeringskompensation på hver sit hjul på toppen af kameraet.
Der er rigtig mange fysiske betjeningsmuligheder, hvilket gør brugergrænsefladen ret nem at finde rundt i. Så for lige præcis det her fotografiapparat, synes jeg ikke at den trykfølsomme skærm betyder så meget.
Så alt i alt er den højere pris for LX-100 Mark ii ikke det værd i mit tilfælde.
Prisen og ekstraudstyret
Jeg købte kameraet gennem den blå avis, og gav 2100.- for det. Det lod til at være stort set ubrugt. Et LX-100 Mark ii koster ca. 7.000.
Ud over en prisforskel på ca. 5.000, fulgte der også en masse ekstra udstyr med mit: To tasker, én i læder og én i neopren, et objektiv dæksel, to ekstra batterier og et UV-filter. Ekstraudstyret er godt nok billige ting fra amazon.com, men alligevel meget fine at have med.
Sensoren
En af de primære årsager til at vælge et LX-100 (eller LX-100 ii) er sensoren.
Kameraet har en forholdsvis stor sensor i forhold til andre kompakte kameraer – en micro four thirds sensor. Det gør at kameraet kan arbejde med forholdsvis høje ISO-tal og stadig levere billeder i god kvalitet.
Herunder ses tre billeder skudt med ISO 6400, 12800 og 25600. Billederne er reduceret i størrelse til 1800px på den lange led, og komprimeret en anelse i kvalitet (80%). Det ville jeg gøre såfremt de skal bruges på nettet, så målet er ikke at vise den faktiske kvalitet, men hvordan de kommer til at bruges på nettet. ISO 6400 ser ganske fint ud, 12800 og 25600 kan bruges, men kvalitetstab ses.
Som noget specielt er sensoren en “multi-aspect-sensor.” Hele sensorflade benyttes ikke til at tage et billede, kun forskellige udsnit af den. Man kan nemt skifte fra 3:2, 16:9, 1:1 og 4:3 formaterne.
Det kunne jeg ikke se den store pointe med første gang jeg havde kameraet, men her i anden omgang er det fedt: De forskellige formater er gode, når der skal skydes til diverse sociale medier.
Objektivet
Et andet godt argument for at vælge et LX-100 er det Leica-brandede objektiv.
Objektivet har en brændvidde svarende til 24-75mm i full-frame ækvivalenter. Så det går fra vidvinkel til let tele, hvilket er fint for mit vedkommende til dagligdagsbrug.
Blænden er variabel, og går fra f/1.7 til f/2.8. Så objektivet er lysstærkt, og kombinationen af stor sensor og en stor blændeåbning gør det muligt at arbejde med en flot sløring af baggrunden.
4K video
Selvom kameraet har ca. 5 år på bagen, kan det skyde video i 4K kvalitet. Det var et af salgsargumenterne for 5 år siden. Nu er det mere eller mindre standarden. Men det betyder at kameraet ikke halter efter på det punkt.
I 4K foto tilstanden, er det også muligt at skyde 4K video i 1:1 og 4:3 formaterne – igen en styrke til SoMe.
Kreative funktioner
Kameraet har en række kreative funktioner, der er let tilgængelige via filter-knappen øverst på kameraet. Normalt plejer jeg ikke at bruge kameraernes indbyggede kreative filtre, men til et SoMe-snapshot kan jeg godt finde på det.
På LX-100 er der et par stykker af dem, jeg godt kan lide: Retro, legetøjseffekt og solskin, eksempelvis.
Størrelsen
Den primære årsag til at jeg var på udkig efter et LX-100 er dog størrelsen. Jeg kunne godt tænke mig et kamera, der er småt nok til at komme med overalt. Og LX-100 er godt nok ikke et lommekamera, men det er så billigt at det bare kommer med på lidt “hårdhændet” vis – det kan bare ligge og flyde i tasken.
Kombineret med et DJI Osmo Pocket, har jeg et lille foto-video-kit, der kan bruges til at lave video med glidende bevægelse med Osmo pocket, og hvor jeg kan arbejde med flot baggrundssløring med Lumix LX-100. Eventuel lyd kan så optages via mobilen – alt i alt et lille kit til under 5.000.-, som kan tages med overalt.
Anbefalinger
Panasonic Lumix LX-100 passer måske ikke alles behov: Det er ikke småt nok til at være et lommekamera, og tilbyder på trods af størrelsen ikke højere opløsning end 12MP.
Kombineret med et DJI Osmo Pocket og en ekstern mikrofon til min iPhone, giver det et lille, handy kit, jeg kan have med overalt, og som dækker mit behov for et SoMe-kamera perfekt.
Så jeg er allerede meget glad for mit nye “mikro-kit,” og kommer nok til at bruge det en del fremover:-)
