Jeg elsker mikro-webshops: Webshops der kun sælger et enkelt eller meget få produkter. De er ofte meget flot designet, har godt indhold, flotte billeder og grafik…
Forleden dag stødte jeg på en fin lille mikroshop: TheBloodMile.com. Her kan man kun købe én ting: Bogen The Blood Mile af Andy Lyberopoulos. Og sikke en visuel fest…

Sitet er egentlig forholdsvis simpelt: Hver sektion er egentlig bare et baggrundsbillede med lidt tekst og yderligere billeder ovenpå. Selv overskrifterne er billeder, og det er lidt fyfy i forhold til søgemaskiner – men det ser da meget flot ud…
Det har nok ikke været så svært at lave sitet: Størstedelen af indholdet har de sikkert haft i forvejen, da det primært er tekst og billeder fra bogen…
Men så er der lige én enkelt ting der skaber god stemning fra starten af oplevelsen: Hånden øverst til højre bliver animeret en anelse i størrelse og placering ved hjælp af lidt javascript og CSS – se screencasten herunder (eller besøg thebloodmile.com for at få den fulde oplevelse). Simpelt men effektfuldt.
Så kort og godt: Jeg havde været stolt af at have lavet denne her løsning:-)