Jeg tog mig en lille tour-de-Holbæk her i sommers. Og det er der blevet en lille Holbæk-video ud af…
Formålet var at teste en lille dims: En anamorfisk adapter. Jeg skød videoen med et Olympus OM-D E-M5 iii, et lille pancake objektiv og en SLR Magic: SLR Magic Anamorphot 1.33x-40 adapter.

Jeg kan godt lide det anamorfiske look, men denne her adapter er ikke den letteste at bruge: Man skal fokusere to steder, på objektivet og på adapteren, og så skal man sørge for at adapteren sidder helt korrekt monteret.

Som det kan ses i videoen, er fokus smuttet et par gange, og adapteren kom også til at sidde en anelse skævt et par gange. Eksempelvis på billederne af Holbæks højhus, hvor det kan ses at højhuset tilter en anelse. Eller også er det bare byggesjusk – det skæve tårn i Holbæk;-).
Det med at man skal passe meget på fokus og justering af adapteren gør det også lidt svært at bruge et variabelt ND – man kommer nemt til at skubbe det hele en anelse. Så det har jeg prøvet at undgå.
Men nyd den lille tour de Holbæk, sommeren 2020. Den går til Centrum af Holbæk, den nye bydel ved havnen, Tuse næs, Orø og Brorfelde.
Se også min artikel Anamorfisk video – en introduktion for yderligere info om at skyde anamorfisk.
Musik: Weirder Stuff af Geographer
1 kommentar
Tilføj din[…] indlægget Holbæk 2020 skrev jeg om en tour-de-Holbæk-videproduktion for at teste en anamorfisk objektivadapter fra SLR […]