Når webfolk nørder igennem…

Coronakrisen er over os, og der bliver hamstret løs af gær, øl og lokumspapir. Men har du vitterligt brug for at hamstre toiletpapir? Det har en britisk duo bestående af webudvikleren Ben Sassoon og kunstneren Sam Harris udviklet et værktøj til at hjælpe dig med at finde svaret på: Howmuchtoiletpaper.com.

Det er ret simpelt at bruge: Indtast hvor mange ruller lokumspapir du har derhjemme, og hvor ofte du går på lokum. Og vupti – så har du svaret på hvor mange dage du har lokumspapir til.

howmuchtoiletpaper.com

Og hvis din livs- og lokumssituation er lidt uden for normalen, kan du gå til de udvidede indstillinger.

howmuchtoiletpaper.com - udvidede indstillinger

Så… Det her er et glimrende eksempel på når webfolk har det sjovt: Så bliver der nørdet godt igennem med data og formularer. Og de to ting sammen kan bruges til at kommunikere et seriøst emne på sjov og alternativ vis:-)

Skriv et svar