Sidste indlæg handlede om Fredensborg slotshave med tre billige Lomo Experimental objektiver af plastic. Kort efter tog jeg dem med til Lüders konditag, for at lave lidt video. Og sikke en oplevelse – igen.
Som nævnt i sidste indlæg, er de tre objektiver til Micro Four Thids, og kitet består af et fiskeøje, et vidvinkel på 12mm (svarende til 24 mm på full frame) og en 24 mm (48mm på full frame). De tilbyder alle de fejl, man normalt vil undgå.
Og med alle de fejl, kan man lige så godt bare læne sig tilbage og lade kameraet køre med alle indstillinger på auto. Så jeg lod mit Olympus OM-D EM-10 iii klare alle indstillingerne, og efterfølgende har jeg blot klippet det sammen, uden at justere farver eller noget. Og sikke en dejlig oplevelse at lade hjernen ligge derhjemme, og bare at klaske det hele sammen;-)
Og jeg synes det giver masser af stemning – se videoen fra Lüders Konditag, for at se hvilken slags video man kan få ud af tre Lomo Experimental Kit på et Olympus OM-D EM-10 iii – håndholdt, og uden videre omtanke.
1 kommentar
Tilføj din[…] For halvanden år siden luftede jeg mine tanker om Lomo Experimental kit objektiverne i indlæggene Fredensborg Lomo-style og Lüders Lomo-video. […]