Naturpark Amager set med et Belair

Lomo Belair

Jeg har længe været glad for lomo-æstetikken, specielt analog lomografi, selvom det er lidt besværligt at fotografere med film.

Sidste efterår fandt jeg et Lomo Belair i den blå avis. Flot fulformat-kamera. Det kan lidt af hvert: Skyde i panorama, i 16:9 format og i det klassiske 1:1 format.

Kameraet skulle efter sigende også være “fuld auto.” Men jeg synes at man famler i blinde, når man tager billeder med det. Jeg har eksempelvis ingen idé om hvad hvor lang tid lukkertiden bliver, og så bliver det svært at skyde håndholdt: Indimellem bliver lukkertiden så lang, at billederne bliver rystede…

Er det meningen at man skal bruge stativ…?

Arenakvarteret skut med et Lomo Belair
Fin eksponering – Arenakvarteret står nogenlunde skarpt
Arenakvarteret skut med et Lomo Belair
Rystet! For lang lukkertid?

Men: I løbet af juledagene og 1. januar 2020, fik jeg fyret et par filmruller af i Naturpark Amager. Og nu har jeg endelig fået fremkaldt dem for 175 spir per rulle hos Njal Foto på Islands Brygge.

Så se med: Naturpark Amager set med et Lomo Belair.

Som du kan se er Lomo-æstetikken alt andet end perfekte billeder. Og det er jeg ret glad for – se f.eks. også indlægget Lomografi – hva’ er det? eller tag et kig på alle mine indlæg tagget med lomo😉

Skriv et svar