Natvideo med iPhone X

Jeg er blevet ret glad for at skyde video med mobilen. Og det er ret spændende at udbygge sin mobil til et decideret videokit. Det har jeg tidligere skrevet om i lektionen Om at lave et iPhone videokit.

Men iPhonen har en svaghed: Mørke. Så jeg har givet mig selv en udfordring: At lave en natvideo med en iPhone X… Er den god nok til det?

Dagens udstyr

Jeg har udelukkende brugt en iPhone X og dens indbyggede objektiver. For at stabilisere videoen har jeg brugt en DJI Osmo Mobile 3 Gimbal og DJI Mimo appen blev brugt til at skyde videoen.

Redigering

Jeg prøvede at redigere udelukkende i Adobe Premiere Rush, men på trods af DJI Osmo Mobile 3, var der brug for lidt digital stabilisering. Så videoen måtte en tur rundt om Premiere Pro.

Jeg har ikke lavet yderligere color grading – det du ser er ren og skær iPhone video lige fra kameraet (med enkelte, grundlæggende eksponeringsjusteringer).

Afrunding

Så er en iPhone X god nok til natvideo? Tjah, jeg fik da skudt en video med den, og ser man den på en mobil, ser det også fint nok ud. Men på en større skærm ser det noget grynet ud. Så jeg kommer nok ikke til at lave så mange natvideoer med min iPhone X, hvis jeg har mulighed for at vælge andet udstyr…

Videoinfo

Lokation: Havneholmen, Sydhavnen i Købenahvn

Musik: Searching for You af White Hex

Skriv et svar