Jeg var et smut på Bornholm i sommers, og havde et SLR Magic Toy Lens til Micro Four Thirds objektiv med mig. Skidtet kostede 495 kroner hos Goecker, så jeg havde selvsagt store forventninger til det. Og efter en uges tid med objektivet, var dommen klar: Det er alle pengene værd:-)

Tech specs
Med en brændvidde på 26mm (svarende til 52mm full-frame) og en maksimal blænde på f/1.4 kan man vel nok kalde det en “nifty-fifty.”
Nifty-fifty: Et særdeles godt 50mm objektiv til en forholdsvis god pris: Typisk kan et 50mm på f/1.8 fås ret billigt, da det kan laves med en forholdsvis simpel konstruktion
Et miks af forskellige kilder fundet på nettet
Objektivet er fuldt manuelt, både hvad angår fokus og eksponering. Så fejlraten er selvsagt noget højere end med andre objektiver. Men det gør ikke så meget: Der er masser af kromatisk aberration, vignettering og andre fejl. Så en fejl fra eller til betyder ikke så meget. Det gælder bare om at skyde fra hoften i bedste lomo-stil.
Kromatisk aberration: farvede omrids i kontrastfyldte overgange i dine fotos.
digitalfoto.dk
At skyde fra hoften, var også hvad jeg gjorde på Bornholm (Jeg var der med to børn og svigerfamilien, så der var ikke tid til langsom fotografering). Og se bare resultaterne:
Billederne er skudt med et Olympus OM-D EM-10 Mark iii med manuelt indstillet blænde og lukkertid, auto ISO. Manuel fokus. Standard farveprofil, skudt i jpg-format.
Swirly bokeh
Som noget interessant, kan objektivtet lave en ganske god “swirly bokeh,” hvor det ser ud som om motivets baggrund bliver “vredet” rundt. Et godt objektiv til det er f.eks. Lomography Daguerreotype, men det er ca. 9 gange så dyrt som SLR Magic Toy Lens. Så er det den effekt du søger, er det her en dejligt billig måde at skabe den.

Matcher objektivet dit tøj?
Som en sjov lille gimmick, følger der en række gummi-ringe med til objektivet. Dem kan man bruge til at matche kameraets udseende med f.eks. ens tøj. Jeg bruger den gule og lyserøde ring, så objektivet matcher farerne på mit website;-)

Afrunding
Man køber ikke et SLR Magic Toy Lens objektiv for den sublime skarphed eller den hurtige autofokus. Men skidt med det – det gælder bare om at have det sjov med det, og skide på kvaliteten. Det er dejligt befriende, og på samme tid kan man få nogen ret stemningsfulde billeder ud af det. Så køb et – det er billigere end en bodega-tur:-)

