Subgenrer inden for horror

I forlængelse af en diskussion om Mærkater og genrepuritanisme på horrosiden.dk, gik jeg i gang med at søge efter en måde at kategorisere subgenrerne inden for horrorfilm. Og jeg må sige at jeg ikke fandt nogen generelt accepteret måde at gøre det på…

Tre subkategorier

Jeg faldt over tre overordnede måder at opdele på: Den første kategoriserer måden hvorpå følelsen af horror frembringes, den anden kategoriserer “det onde” i produktionen, og den tredje kategoriserer handlingen i produktionen.

Følelsesbaseret kategorisering

Følelsen af horror kan grundlæggende frembringes på to måder: Fysisk eller psykisk. Det er en meget grovkornet måde at dele det op på, men det er godt til at illustrere filmens brug af virkemidler.

Ondskabsbaseret kategorisering

“Det onde” bruges til at kategoriserer produktionen ud fra årsagen til miseren: Varulve, vampyrer, zombier, psykopater mm. Dette giver en klar idé om produktionens præmisser, og medfører en række konventioner for produktionen, altså et historisk bagland for subgenrens karakterer.

Handlingsbaseret kategorisering

Handlingen i produktionen bruges ligesom “det onde” til at danne et grundlag for produktionens konventioner. Handlingsbaseret kategorisering er f.eks. subgenrerne slasher, rape ‘n’ revenge, apokalypse mm.

Overlap og paralleller

Indenfor for de tre kategoriseringsformer, er der selvsagt også en masse overlap og paralleller: I et fysisk gys som en slasher, vil det onde normalt indgå som en psykopat. Opdelingen af film i subgenrer er derfor ikke helt ligetil – og jeg ser det derfor som en god udfordring at arbejde videre med…

Hvad synes du?

Har du evt. en anden måde at klassificere horror på, eller synes du jeg har grebet det helt forkert an?

Skriv et svar